Huseftersyn
BYG INVEST


Find tilstandsrapport!

Ved salg af din bolig har du et 10-årigt sælgeransvar, hvor du som sælger hæfter for skjulte fejl og mangler ved ejendommen. Find tilstandsrapport her.


Med en tilstandsrapport og elrapport, der indeholder en skriftlig vurdering af alle synlige skader ved huset, samt tilbud om ejerskifteforsikring, der sikrer køber mod skjulte fejl ved huset, bliver du fritaget for dette  sælgeransvar. Forholdet er reguleret i "lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom" LBK nr 1123.


Tilstandsrapporten er en del af "Huseftersynsordningen", hvilket du kan læse mere om på 

boligejer.dk . Som bygningssagkyndige er vi beskikket af sikkerhedsstyrelsen og er uafhængige, også af forsikringsselskaber. Under en gennemgang af din ejendom vurderer den bygningssagkyndige hver enkelt bygningsdel og ser efter eventuelle skader. Hver skade får en karakter, som viser, hvilken betydning skaden har.


Det er en fordel for dig, at indgå en pakkeprisaftale med os om obligatoriske rapporter (tilstandsrapport, el-rapport og energimærke), så du kan spare tid og penge.

Prisen på tilstandsrapporten afhænger af størrelse og alder af din bolig, ring for uforpligtende tilbud.


Som noget nyt tilbyder Byg-Invest gratis genbesigtigelse af din bolig, ved udløb af tilstandsrapportens gyldighed efter 6 måneder (gælder dog ikke i forbindelse med tilbudskampagner).

Vidste du, at ...


  • K0 er kosmetiske skader og karakteren K0 beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Der vil være tale om overfladiske skader uden egentlig molestering af byggematerialer. Forholdene er normalt uden betydning for bygningsdelens eller komponentens funktion, men kan påvirke indtrykket af bygningen.


  • K1 skader er mindre alvorlige skader, der beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningens eller bygningsdelens funktion. Der vil være tale om skader som ikke forværres med tiden, men hvis de ikke omtales, kan det give anledning til usikkerhed med hensyn til bedømmelsen af huset.


  • K2 skader er alvorlige skader og beskriver skader i udvikling, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele.


  • K3 skader er kritiske skader, som beskriver skader i udvikling og som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skader på andre bygningsdele.


  • UN er forhold der bør undersøges nærmere og beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, hvorfor art, omfang og konsekvenser altid bør afklares. Det kan dog også være en ubetydelig lille skade, eller slet ikke nogen skade. Der vil i alle tilfælde være tale om forhold, som det kræver særlig specialviden at afkode.

Copyright © All Rights Reserved

Find os

Sidenavigation

BYG INVEST - v. Henrik Adamsen

Bygaden 63, 8300 Odder, Denmark

+45 5340 2590